Multibane projekt i Kauslunde.

Kauslunde IF arbejder på at oprette en multibane til Kauslunde by.

Formål med projektet

Formålet med etablering af multibanen er:

At skabe nye aktivitetsmuligheder for børn, unge og voksne i vores forening og i vores landdistrikt.

At fastholde 13 – 18 årige unge som en del af vores landdistrikt og vores forening.

At fremme Kauslunde området som et attraktivt sted at bosætte sig for børnefamilier

At fastholde og fremme fællesskabet i vores lokalsamfund på tværs af aldersgrupper.

Baggrunden for projektet, projektets relevans og målgruppe

Kauslunde IF er beliggende i et landdistrikt og klubbens træningsarealer udgør sammen med den lokale legeplads områdets eneste mulighed for fritidsaktivitet og adspredelse for beboerne i området. Vi ønsker med multibanen at levere flere attraktive fritidsmuligheder, der er rettet mod foreningens samlede medlemsskare. Et tilbud, som åbner op for at mødes på tværs af foreningens nuværende aktivitetstilbud. Samtidigt ønsker vi, at multibanen skal fungere som et tilbud, der rækker ud over foreningslivet og som vil tiltrække flere af lokal områdets børn og unge og blive et samlingspunkt, der vil bidrage til at skabe mere liv i landdistriktet.

Multibanen er primært tiltænkt alle børn og unge i Kauslundeområdet uanset om de er medlemmer af Kauslunde IF eller ej.

 

 

I den nærmeste fremtid vil det blive muligt at støtte op omkring denne multibane ved at købe en ”Kauslunde Multibane Aktie”  

 

 Lokale borgere vil gå rundt for at sælge denne aktie med håb om at borgere i Kauslunde og omegn vil støtte op omkring dette projekt.”

 

 

 

 

For henvendelse kontakt venligst:

 

Steve Guldbransden - Kauslundevej 86 - 51157061

Attachments:
Download this file (KAUSLUNDE_Multibane_AKTIE_1.pdf)KAUSLUNDE_Multibane_AKTIE_1.pdf[ ]304 kB

Login

Joomla Template - by Joomlage.com